Startside Ulige

Private sundhedsforsikringer uden betydning for ulighed
Sundhedsforsikringer skaber ikke de meget omtalte A og B hold i forhold til sundhedssystemet. Det viser den hidtil største undersøgelse af sundhedsforsikringer foretaget af en gruppe forskere fra Syddansk Universitet.

Social ulighed i sundhed
Nogle befolkningsgrupper trækker mærkbart mere på sundhedssystemet og skaber dermed en stor social ulighed i befolkningens sundhedstilstand. Ufaglærte har fx et gennemsnitligt medicinforbrug på 2.200 kr. årligt, mens personer med en lang videregående uddannelse kun køber medicin for gennemsnitligt 1.400 kr. om året.

Vælg din kommune med omhu
Adgangen til speciallæger og moderne medicinsk behandling er forskellig fra kommune til kommune. Hvad kan Albertslund, Gentofte, Guldborgsund, Herning og Svendborg tilbyde borgerne, og hvor vil du helst bo?

Postnummeret afgør din medicin
Tro det eller lad være, men i et lille land som Danmark, er der stor forskel på, om du bliver tilbudt den bedste og nyeste medicin eller ej. medicin&mening har foretaget en analyse af, hvor mange nye lægemidler, der bliver anvendt i kommunerne.

Moderne medicinsk behandling er effektiv
Selvom moderne medicin ofte er langt mere effektiv, er der store udsving i, hvor mange patienter der er i effektiv behandling.

Sundhedsforsikringer er kommet for at blive
Holdningerne er mange. Men på ganske få år er antallet af danskere, der er omfattet af en sundhedsforsikring eksploderet. Det er ikke længere kun direktører og højtuddannede, der er forsikret.

Tip en ven

Printvenlig
version

Ulige.dk - sitet om ulighed i sundhedsvæsenet

Danmark anno 2009. Fri og lige adgang er en del af fundamentet i det danske sundhedsvæsen. Alligevel er der stor forskel på kommunernes sundhedskvalitet og behandlingstilbud. Vi har brug for et sundhedsvæsen i verdensklasse, og det kræver handling nu. Lægemiddelindustriforeningen sætter derfor fokus på sundhedsresultaterne, og du kan her på siden læse mere om de sundhedsmæssige udfordringer vi står over for i Danmark.

Anmeldelse. Den tunge ende
Fagbladet Sygeplejersken anmelder i blad nr. 3/2009 bogen Den tunge ende, som Dagens Medicin udgav i efteråret. Den tunge ende er en debatbog forfattet af 11 specialister på sundhedsområdet. De bidrager med hver deres kapitel om deres perspektiv på ulighed i sundhedsvæsenet. Læs anmeldelsen her

Syv år på 20 minutter - kampagnefilmen karakteriserer uligheden og giver et billede af, hvor kort geografisk afstand der mellem markante forskelle i den forventede levetid.

Hvad er meningen med uligheden i sundhedsvæsenet? Hvorfor har din bopæl så stor indflydelse på dit helbred? Hvorfor lever vi kortere tid i Danmark end man gør i Norge og Sverige? Klik her og læs mere om, hvordan uligheden rammer kvinder med lav uddannelse eller socialt skævt udsatte.

Region sætter fokus på sociale forskelle i sundheden
Der er overvægt af kronisk syge og borgere med skrantende helbred i gruppen af kortuddannede. Flere undersøgelser har dokumenteret den sociale ubalance i danskernes sundhedstilstand. Men det vil Region Midtjylland nu gøre noget ved.

”Når noget ikke er som det skal være”
Sygehuse og behandling er ikke kun forbeholdt de gamle og de svage. Unge kender også godt sundhedsvæsenet og den ulighed, der præger det. Mille Heskjær på 19 år har skrevet en blogkommentar under Debat her på sitet, og vi har interviewet Mille om unges holdninger til behandling og ansvar i det danske sundhedsvæsen.

Indvandrere tabt i sundhedsræset
Indvandrere ligger langt under landsgennemsnittet, når det kommer til sundhed og sygdomme. Det viser en rapport fra 2008, der blandt andet peger på, at antallet af indvandrere, der lider af diabetes, er omtrent otte gange større end antallet af danske diabetikere. Indvandrere bliver dermed ofre for en social ulighed i det danske sundhedsvæsen.

Ny avis om ulighed
R.I.P. fri og lige adgang. medicin&mening sætter fokus på uligheden og de ulige sundhedsresultater i det danske sundhedsvæsen.

Læs avisen her

Se bonusmateriale her

Sådan begrænses ulighed i sundhed
Hvad skal der til for, at uligheden i danskernes sundhedsresultater mindskes, og er du enig med eksperternes fælles bud?

Gavner sundhedsforsikringer kun de rige?
Et stigende antal danskere har de seneste år fået tegnet en sundhedsforsikring som en personalegode. Er det en fair personalegode, og hvordan stiller det dem, som ikke er på arbejdsmarkedet? Hvilket ansvar tager de danske virksomheder i sundhedsdebatten?