Det halter gevaldigt med sundheden og den sunde livsstil blandt indvandrere, der er mere og oftere syge end danskere. Problemet skyldes mangel på viden og påvirker ikke kun indvandrerne, men samfundet generelt.

Antallet af indvandrere, der lider af diabetes, er omtrent otte gange større end antallet af danske diabetikere. Det samme gør sig gældende for lidelser som forhøjet blodtryk, hjerteproblemer og kronisk bronkitis for blot at nævne nogle af sygdommene. Samtidig har indvandrere også hyppigere længerevarende sygdomme end danskere. Det viser rapporten, ”Etniske Minoriteters Sundhed” fra 2008, der gør det helt tydeligt, at indvandrere også er ofre for den store sociale ulighed, der præger det danske sundhedsvæsen.

Tydelige forskelle fra »vugge til krukke«
»Det vidner desværre om den voldsomme polarisering, der foregår i vores samfund,« siger Manu Sareen, indvandrerkonsulent og folketingspolitiker for Radikale Venstre, om rapportens resultater, og Manu Sareen fortsætter: »Det er jo forskelle, du kan se fra ”vugge til krukke” blandt de fleste minoritetsgrupper. Det er især livsstilssygdommene, hvor grunden bliver lagt allerede i barndommen og følger dem resten af livet.«

Det er nemlig ikke kun i forhold til sygdom og helbred, at der er et stort skel mellem danskerne og indvandrergrupperne. Ifølge rapporten er sundhedsadfærden hos indvandrerne markant dårligere. Det er især på områder som rygning, motion og sukkerindtag, at det halter. Fx er mellem 33 og 40 procent af indvandrerne rygere mod kun 25 procent af danskerne. Op til 23 procent af indvandrerne er svært overvægtige, mens det kun gælder 11 procent af danskerne. Og mellem 39 og 66 procent blandt indvandrerne mod 11 procent blandt danskere bruger dagligt sukker i kaffe og the.

Oplysningsprojektet er langt fra slut
Manu Sareen har arbejdet med minoritetsgruppernes problemer længe, og hans kone, Anya, der er sundhedssygeplejerske, arbejder primært med samme befolkningsgrupper. Manu Sareen ved kun alt for godt, hvor problemet ligger: »Viden. Man bliver virkelig overrasket nogle gange. Det handler jo om - for mange af os - en helt basal viden om sundhed og kost, som de ikke har. Siden 1970’erne er alle børn i danske skoler blevet undervist i vigtigheden af sund kost, personlig hygiejne, motion, frisk luft og så videre. I mange af indvandrerminoritetsgrupperne er der ikke altid den samme kultur, og mange forældre har ikke været igennem samme oplysningsprojekt og kan derfor ikke give den viden videre til deres børn,« konkluderer Manu Sareen.

Det er et fælles problem
Arbejdet med at bringe oplysning ud blandt indvandrerne er vigtigt, ikke bare for deres sundhed, men for samfundet som helhed. »Grundtvig har hjulpet jer de sidste 200 år på vejen mod et oplyst, vidende samfund, og det er den udvikling, minoritetsgrupperne skal have hjælp til nu,« påpeger Manu Sareen.

Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester Jakob Hougaard (S), bakker rapportens resultater op. »Denne undersøgelse peger - i lighed med vores egen undersøgelse for nylig - på to hovedproblemer. Indvandrere er mere syge, og især de ældre har en sygdomsopfattelse, der passiviserer dem. Det er et livskvalitetsproblem for indvandrerne, og det er også et problem for samfundet, der mister arbejdskraft og har store udgifter til behandling. Dermed er undersøgelsens resultater også et kommunalt problem,« siger Jakob Hougaard og henviser til rapporten, ”Etniske Minoriteters Sundhed”.

Læs rapporten her

Artiklen er skrevet på baggrund af interview med Manu Sareen, interview med Jakob Haugaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, samt rapporten ”Etniske Minoriteters Sundhed”, udarbejdet af John Singhammer i samarbejde med Partnerskabet for undersøgelse af etniske minoriteters sundhed, 2008.