Udskældt og rost. Holdningerne er delte, men sundhedsforsikringerne er kommet for at blive. På ganske få år er antallet af danskere, der er omfattet af en sundhedsforsikring eksploderet, og det er ikke længere kun direktører og de højtuddannede, der er forsikret.
Danskerne har taget sundhedsforsikringerne til sig. På blot et år er antallet af sundhedsforsikringer steget med næsten 40 procent, og 850.000 er nu omfattet af en sundhedsforsikringsordning. Det viser en ny rapport fra Forsikring & Pension, der samtidig fastslår, at danskerne også i højere grad bruger sundhedsforsikringerne. Hvor der i 2006 blev udbetalt 80 kr. i erstatning for hver 100 kr. præmie, blev der i 2007 udbetalt 90 kr. i erstatning for hver 100 kr. præmie. Og i modsætning til den gængse opfattelse er sundhedsforsikringer ikke kun for højtuddannede.
Faglærte og ufaglærte har også sundhedsforsikringer
»Der er nu så mange danskere, der har en sundhedsforsikring, at de forsikrede stort set er repræsentative for alle de beskæftigede i den private sektor. Det er i lige så høj grad de ufaglærte og faglærte, der har sundhedsforsikringer som personer med en videregående uddannelse,« siger administrerende direktør i Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen og påpeger, at andelen af ufaglærte, der har fået sundhedsforsikring, er vokset kraftigt siden 2002. Dengang vedtog Folketinget, at alle ansatte på en arbejdsplads skal være omfattet af en sundhedsforsikringsordning, hvis den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring skal være skattefri for medarbejderne. Det betyligder, at lavtlønnede og personer med svagt helbred omfattes af den samme dækning som højtuddannede og personer med godt helbred.
A- og B-hold
Ifølge Per Bremer Rasmussen er lovændringen fra 2002 et eksempel på, at Folketinget kan regulere området og modvirke en opdeling af de beskæftigede i et A- og B-hold. Men det ændrer ikke ved, at sundhedsforsikringer stadig primært er for folk i arbejde, og Per Bremer Rasmussen opfordrer da også politikerne til at adressere den problemstilling.
»Politikerne bør forholde sig til dækningen af personer uden for arbejdsmarkedet. Bør personer, der bliver ledige, være omfattet af en sundhedsforsikring, og hvem skal i givet fald betale? Selvom der ikke er en Aog B-holdsproblematik blandt de beskæftigede, er det klart, at sundhedsforsikringer i dag de facto kun er for de beskæftigede,« siger Per Bremer Rasmussen.
Et fattigere samfund
Og det er netop det faktum, der optager formand for FOA Dennis Kristensen. Selv om flere og flere af hans medlemmer, nemlig de ufaglærte, ifølge rapporten fra Forsikring & Pension er kommet med på sundhedsforsikringsbølgen, ændrer det ikke ved, at Dennis Kristensen grundlæggende er imod sundhedsforsikringer.
»Jeg er imod sundhedsforsikringer, hvor man kan betale sig til at komme hurtigere til. Vi er i forvejen alle dækket af staten, men det er lykkedes forsikringsselskaberne at komme frem med noget, som vi i virkeligheden allerede er forsikret for, og det er dygtigt gjort. Men når vi alle sammen har fået den sundhedsforsikring, hvem skal vi så springe over,« spørger formanden og giver selv svaret: »Det bliver bistandsklienterne, pensionisterne og dem på torvet. Det synes jeg, vi får et fattigere samfund af.«
Sundhedsforsikringer
fordobles på få år Men selvom Dennis Kristensens holdning til sundhedsforsikringer er ganske klar, er der ikke noget, der tyder på, at sundhedsforsikringerne er på retur. Tværtimod vil antallet af sundhedsforsikringer blive ved med at stige i de kommende år, spår underdirektør i PFA Anette Damgaard.
»850.000 danskere er nu omfattet af en sundhedsforsikring, men jeg forventer, at det tal vil være fordoblet om 2-3 år. Medarbejderne efterspørger sundhedsforsikringer, og derfor bliver forsikringerne i stigende grad en del af den pensionspakke, som vi leverer til virksomhederne,« siger Anette Damgaard og fortsætter: »Vi oplever mere og mere, at også de offentlige arbejdspladser efterspørger sundhedsforsikringer – kommunerne for eksempel efterspørger sundhedsforsikringer som en del af deres lønpakke.«
Supplement til det offentlige
Anette Damgaard mener i øvrigt ikke, at det er et problem for det offentlige sundhedsvæsen, at sundhedsforsikringerne for alvor er blevet etableret. »Jeg ser sundhedsforsikringerne som et supplement til vores sundhedsvæsen. Danskerne efterspørger sundhedsydelser, så der er et behov i samfundet for forsikringerne. Det er helt afgørende, at vi har en god offentlig sektor, men jeg ser ikke noget problem i, at vi som et supplement også har private udbydere,« siger Anette Damgaard og understreger, at det private udbud i forhold til det offentlige udgør en meget lille andel.
Ifølge Forsikring & Pension sikrer sundhedsforsikringerne, at syge vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, og at køen til det offentlige sundhedsvæsen bliver kortere.