Nogle befolkningsgrupper trækker mærkbart mere på sundhedssystemet end andre, hvilket skaber en stor social ulighed i befolkningens sundhedstilstand.
Ufaglærte har et gennemsnitligt medicinforbrug på 2.200 kr. om året, mens personer med en erhvervsfaglig eller lang videregående uddannelse gennemsnitligt forbruger medicin for under 1.600 kr. om året. Tallene er fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste analyse af den sociale ulighed i det offentlige sundhedssystem blandt de 25-64 årige. Undersøgelsen viser mærkbare forskelle i befolkningens sundhedstilstand, som kommer til udtryk i forbruget af sundhedsydelser som for eksempel sygehusindlæggelser, kontakt til den praktiserende læge og altså også medicinforbruget. Oplysninger om borgernes anvendelse af sygesikringsydelser, sygehusbenyttelse samt receptpligtig medicinforbrug giver tilsammen et billede af, hvor meget de forskellige befolkningsgrupper trækker på de offentlige sundhedsydelser.
Den uddannelsesgruppe, der trækker mindst på de offentlige sundhedsydelser, er personer med en lang videregående uddannelse. For eksempel viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, at personer med en lang videregående uddannelse gennemsnitligt bruger 0,4 indlæggelsesdage om året på sygehuse, hvor det tilsvarende tal for ufaglærte ligger tæt på en fordobling med 0,7 indlæggelsesdage om året. Uligheden bliver mere mærkbar for personer med længerevarende ledighed og kontanthjælpsmodtagere, som er helt oppe på gennemsnitligt at have 1,4 indlæggelsesdage på sygehuse om året.
Uddannelsesniveauet er parameter for et godt helbred
Administrerende direktør i Lif, Ida Sofie Jensen, peger på et højt uddannelsesniveau som direkte årsag til et godt helbred og til en reduceret belastning af det offentlige sundhedssystem: »I takt med, at uddannelsesniveauet og indkomsten stiger, falder sygdomsbyrden. Ikke nok med, at helbredet er bedre hos veluddannede, deres sidste leveår er væsentligt bedre end hos ufaglærte, som også må døje med uacceptabelt mange dårlige leveår,« udtaler Ida Sofie Jensen. »Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse dokumenterer, at uddannelsesniveauet er et af de væsentligste parametre for et godt helbred. Det har Lif peget på i debatten om ulighed de seneste måneder, og det understreger, at et godt uddannelsesniveau i sidste ende betyder noget for levealderen og kvaliteten af de sidste leveår i Danmark,« påpeger Ida Sofie Jensen.
Ulig behandling
På trods af, at de lavtuddannede trækker mere på sundhedssystemet end de højtuddannede, får de ikke nødvendigvis den relevante behandling. Det gælder særligt behandling mod forhøjet blodtryk, hvor mindre end halvdelen af de socialt udsatte med for højt blodtryk får den relevante behandling sammenholdt med 80 procent af befolkningen i øvrigt. »Det er et faktum, at personer med et højt uddannelsesniveau får udført flere omfattende operationer som fx ballonudvidelser og bypass-operationer efter en blodprop og får mere forebyggende medicin i forhold til personer med et lavt uddannelsesniveau,« fastslår Ida Sofie Jensen. »Det samme gælder for andre operationer som fx indsættelse af kunstig hofte, fjernelse af livmoder eller blærehalskirtel, hvor lavt uddannede ofte for hurtigt sluses ud af sundhedssystemet med omfattende personlige konsekvenser til følge på grund af manglende opfølgning, efterbehandling og medicinering,« afslutter Ida Sofie Jensen.
Læs Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse over social ulighed i sundhed her.
Artiklen er skrevet på baggrund af interview med administrerende direktør i Lif, Ida Sofie Jensen og notat udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 4. januar 2009.