13-10-2009
Der er overvægt af kronisk syge og borgere med skrantende helbred i gruppen af kortuddannede. Flere undersøgelser har dokumenteret den sociale ubalance i danskernes sundhedstilstand. Men det vil Region Midtjylland nu gøre noget ved.
Tilbud om rygestop til gravide rygere. En strategi for at fremme en sundere livsstil hos psykisk syge. Tilbud om motions- og kostvejledning til overvægtige. Målrettet og systematisk undervisning til patienter med kroniske sygdomme.
Det er nogle af de anbefalinger, som et politisk udvalg under Region Midtjylland fremlægger i rapporten ”Sociale forskelle i sundhed”. Udvalget har således haft til opgave at kortlægge, hvilke tiltag der kan iværksættes for at udligne de sociale forskelle i folkesundheden.
Fokus på de særligt udsatte
Flere undersøgelser har dokumenteret, at der er social ubalance i folkesundheden. Udvalget har i rapporten sat fokus på en række særligt udsatte grupper: Etniske minoriteter, mennesker med kroniske lidelser, kræftpatienter, sygedagpenge-modtagere, mennesker med psykiske lidelser samt gravide, børn og unge.
Anbefalingerne er rettet mod de tre centrale led i sundhedskæden: Regionerne, kommunerne og praksissektoren. Men også andre parter bør inddrages ifølge rapporten. For eksempel anbefales det, at der gives generel og bred information til virksomheder, jobcentre, A-kasser og uddannelsesinstitutioner om psykisk syge mennesker og deres vilkår.
Næste skridt mod lige sundhed
Næste skridt i Region Midtjyllands indsats er en national konference den 20. oktober på Radisson SAS Scandinavia Hotel i Århus. Her fremlægges anbefalingerne, og her samles politikere, embedsmænd, fagfolk og eksperter inden for sundhedsområdet for at udveksle viden.
Denne artikel er baseret på rapporten ”Sociale forskelle i sundhed – Anbefalinger fra det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed” fra Region Midtjylland.
Faktaboks
Udvalget har valgt at arbejde med social ulighed i sundhed for følgende grupper:
- Etniske minoriteter
- Gravide, børn og unge
- Mennesker med kroniske lidelser
- Kræftpatienter
- Sygedagpenge-modtagere
- Mennesker med psykiske lidelser
23-09-2009
Private sundhedsforsikringer svækker ikke det offentlige sundhedsvæsen. Det viser den hidtil mest omfattende undersøgelse af sundhedsforsikringer, som samtidig slår fast, at sundhedsforsikrede ikke får mere behandling end andre.
Den udbredte opfattelse af, at sundhedsforsikringer skævvrider vores sundhedssystem, tilbagevises nu af en undersøgelse omtalt i ugebrevet Mandag Morgen. Undersøgelsen viser, at de forsikrede, hvor arbejdsgiveren har betalt for forsikringen, ikke gør mere brug af sundhedsydelser end øvrige beskæftigede uden en sundhedsforsikring. Det gælder alt lige fra besøg hos den praktiserende læge til hospitalsindlæggelser.
Undersøgelsen af markedet for sundhedsforsikringer i Danmark er med 5.000 respondenter den største af sin slags. Undersøgelsen er foretaget af en gruppe forskere ved Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet. Formålet med undersøgelsen har blandt andet været at give svar på, hvorfor de arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er så populære, og hvordan de påvirker de forsikredes sundhedsmæssige adfærd.
Ifølge en af forskerne bag undersøgelsen, professor Kjeld Møller Pedersen, kan det blandt andet skyldes, at mange simpelthen ikke gør brug af forsikringerne. Det kan dog også skyldes det faktum, at forsikring eller ej så skal alle have en henvisning fra den praktiserende læge. Som forsikret kan man derfor ikke bare selv beslutte, at man vil konsultere en given speciallæge.
Vækst i markedet for sundhedsforsikringer
Den omfattende kortlægning af markedet for sundhedsforsikringer giver et tydeligt billede af sundhedsforsikringernes stigende popularitet. Siden 2001 er antallet af arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer steget fra ca. 45.000 til 900.000.
De mange sundhedsforsikrede sætter stadig det skattefinansierede sundhedsvæsen højt, og hele 78 % af de arbejdsgiverforsikrede er enige i, at sundhedsvæsnet ”først og fremmest” skal være skattefinansieret.
»Den klare opbakning skyldes formentlig, at danskerne er helt på det rene med, at det private sundhedsvæsen fortsat er et supplement, som på ingen måde kan erstatte det skattefinansierede,« udtaler Kjeld Møller Pedersen til Mandag Morgen.
Ingen grund til bekymring
Kjeld Møller Pedersen mener derfor ikke, at der er grund til bekymring for ulighed, da hverken indstillingen til sundhedsvæsnets fremtid eller brugen af sundhedsforsikringerne tyder på, at der skabes de så meget omtalte A og B hold.
»Om holdningsforskellene vil øges på længere sigt, kan man selvfølgelig ikke vide, men der er intet i disse tal, der tyder på, at vi er i gang med at undergrave det solidariske princip,« konkluderer Kjeld Møller Pedersen.
Artiklen er skrevet på baggrund af artiklen ”Frygten for sundhedsforsikringer er overdreven” i Mandag Morgen 14. september 2009.
29-07-2009
Kvindelige arbejdsløse har næsten dobbelt så meget kontakt til de praktiserende læger sammenlignet med mænd uden arbejde. Pensionisterne topper listen ved at gå til læge over 11 gange om året.
Mænd uden arbejde kontakter således kun lægen 5,9 gange årligt, hvorimod kvinderne er oppe over 10 årlige kontakter. Tendensen er stort set den samme, når man ser på personer uden for arbejdsstyrken i øvrigt.
Værst ser det dog ud for mandlige uddannelsessøgende, som har under 3 årlige samtaler med lægen. Deres kvindelige modstykker besøger derimod lægen 7,3 gange, hvilket er en tankevækkende udvikling.
Der er ikke den store forskel på de erhvervsdrivende og lønmodtagernes kontakter til lægen inden for kønnene, men kvinderne viser sig igen at tale med lægen oftere end mændene gør.
Pensionister og efterlønsmodtager topper dog listen uanset kønnet. Her går kvinderne til læge 13,8 gange, mens mændene følger godt efter med 11,9 besøg årligt. Artiklen er skrevet på baggrund af ”Danmarks Statistik: Sociale forhold, Sundhed og Retsvæsen – Lægebesøg mv. 2008”.
06-01-2009
Nogle befolkningsgrupper trækker mærkbart mere på sundhedssystemet end andre, hvilket skaber en stor social ulighed i befolkningens sundhedstilstand.
Ufaglærte har et gennemsnitligt medicinforbrug på 2.200 kr. om året, mens personer med en erhvervsfaglig eller lang videregående uddannelse gennemsnitligt forbruger medicin for under 1.600 kr. om året. Tallene er fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråds seneste analyse af den sociale ulighed i det offentlige sundhedssystem blandt de 25-64 årige. Undersøgelsen viser mærkbare forskelle i befolkningens sundhedstilstand, som kommer til udtryk i forbruget af sundhedsydelser som for eksempel sygehusindlæggelser, kontakt til den praktiserende læge og altså også medicinforbruget. Oplysninger om borgernes anvendelse af sygesikringsydelser, sygehusbenyttelse samt receptpligtig medicinforbrug giver tilsammen et billede af, hvor meget de forskellige befolkningsgrupper trækker på de offentlige sundhedsydelser.
Den uddannelsesgruppe, der trækker mindst på de offentlige sundhedsydelser, er personer med en lang videregående uddannelse. For eksempel viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse, at personer med en lang videregående uddannelse gennemsnitligt bruger 0,4 indlæggelsesdage om året på sygehuse, hvor det tilsvarende tal for ufaglærte ligger tæt på en fordobling med 0,7 indlæggelsesdage om året. Uligheden bliver mere mærkbar for personer med længerevarende ledighed og kontanthjælpsmodtagere, som er helt oppe på gennemsnitligt at have 1,4 indlæggelsesdage på sygehuse om året.
Uddannelsesniveauet er parameter for et godt helbred
Administrerende direktør i Lif, Ida Sofie Jensen, peger på et højt uddannelsesniveau som direkte årsag til et godt helbred og til en reduceret belastning af det offentlige sundhedssystem: »I takt med, at uddannelsesniveauet og indkomsten stiger, falder sygdomsbyrden. Ikke nok med, at helbredet er bedre hos veluddannede, deres sidste leveår er væsentligt bedre end hos ufaglærte, som også må døje med uacceptabelt mange dårlige leveår,« udtaler Ida Sofie Jensen. »Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse dokumenterer, at uddannelsesniveauet er et af de væsentligste parametre for et godt helbred. Det har Lif peget på i debatten om ulighed de seneste måneder, og det understreger, at et godt uddannelsesniveau i sidste ende betyder noget for levealderen og kvaliteten af de sidste leveår i Danmark,« påpeger Ida Sofie Jensen.
Ulig behandling
På trods af, at de lavtuddannede trækker mere på sundhedssystemet end de højtuddannede, får de ikke nødvendigvis den relevante behandling. Det gælder særligt behandling mod forhøjet blodtryk, hvor mindre end halvdelen af de socialt udsatte med for højt blodtryk får den relevante behandling sammenholdt med 80 procent af befolkningen i øvrigt. »Det er et faktum, at personer med et højt uddannelsesniveau får udført flere omfattende operationer som fx ballonudvidelser og bypass-operationer efter en blodprop og får mere forebyggende medicin i forhold til personer med et lavt uddannelsesniveau,« fastslår Ida Sofie Jensen. »Det samme gælder for andre operationer som fx indsættelse af kunstig hofte, fjernelse af livmoder eller blærehalskirtel, hvor lavt uddannede ofte for hurtigt sluses ud af sundhedssystemet med omfattende personlige konsekvenser til følge på grund af manglende opfølgning, efterbehandling og medicinering,« afslutter Ida Sofie Jensen.
Læs Arbejderbevægelsens Erhvervsråds analyse over social ulighed i sundhed her.
Artiklen er skrevet på baggrund af interview med administrerende direktør i Lif, Ida Sofie Jensen og notat udgivet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 4. januar 2009.
10-11-2008
Borgernes adgang til blandt andet praktiserende læger, speciallæger og moderne medicinsk behand ling er forskellig fra kommune til kommune. Vi har set nærmere på, hvad Albertslund, Gentofte, Guldborgsund, Herning og Svendborg tilbyder deres borgere. Valget er dit – hvor vil du helst bo?
Kilder: Danmarks Statistik, Lægemiddelstyrelsen,
Statens Institut for Folkesundhed, Speciallægeforeningen,
www.sundhed.dk samt informationer fra de fem kommuners
respektive hjemmesider.
Herning
Herning i det midtjyske vil kendes for at have en nyskabende og livsglad tilgang til sundhedsindsatsen med udvikling af unikke sundhedstilbud, der gør en forskel. I 2010 ventes DGI Parken Herning at stå færdig. Her skal der blandt andet være vandkulturhus og sundhedscenter. Kommunen har også igangsat et byudviklingsprojekt, Futopia 7400, som blandt andet indebærer et sportsmekka. Det første spadestik skal efter planen tages i 2009. Herefter kan man se frem til verdens største indendørs golfcenter, indendørs skianlæg og
Skandinaviens største gokartanlæg. Sådanne aktivitetstilbud findes ikke alle steder. Har du planer om at blive boende i længere tid, kan du glæde dig til et nybygget regionshospital nær Herning, som forventes at stå klart i 2018. Middellevetiden i Herning er 77 år.
Gentofte
Gentofte ligger centralt i storslåede omgivelser lidt nord for København. Gentofte ønsker at fremme sundhed og forebygge sygdomme og har vedtaget en sundheds politik for 2008-2012, der skal sikre gode muligheder for at fremme en sund og aktiv livsstil blandt borgerne. I Gentofte behøver du ikke være bleg for at gå til lægen. I forhold til andre kommuner
vrimler det med læger og speciallæger, der tilmed ikke er bange for at søge om enkelttilskud, så du kan få den nyeste og bedste medicinske behandling. Det er her, du skal bo, hvis du ønsker at leve længe. Middellevetiden i Gentofte er 79 år, hvilket også er værd at tage med i betragtning, hvis du er på udkig efter en ny bopælskommune.
Guldborgsund
Kælenavnet “Sydhavsøerne” stemmer godt overens med kommunens adgang til strand, skov og vand på Lolland-Falster. Derfor er der rig mulighed for aktiv udfoldelse i form af vandsport, sejlads, vandring m.m. Man kan hævde, at Guldborgsund er en kommune for de energiske sjæle, og lidt frisk luft har aldrig skadet helbredet. Men frisk luft gør det ikke alene, og tallene afslører da også, at Guldborgsund er en kommune, hvor der for alvor er mangel på speciallæger, og hvor du skal være heldig, hvis du får den nyeste medicin. Samtidig er Guldborgsund en kommune, hvor næsten 63 ud af hver 1.000 indbyggere får medicin mod lungesygdomme, mens 132 ud af 1.000 er i behandling mod forhøjet blodtryk. Middellevetiden i Guldborgsund er 76,1 år.
Svendborg
Kommunen vil være kendt som en sund kommune, hvor både den enkelte og fællesskabet arbejder for at fremme sundheden. Placeringen ved det sydfynske øhav gør kommunen til et attraktivt sted at bo med dens maritime charme. Da byen blev udnævnt som Årets By i 2000, skete det på baggrund
af prædikatet ”De ældres by – et godt sted at blive gammel”. Det er en faktor, som man kan have med i baghovedet, hvis man overvejer at slå sig ned her. De praktiserende læger er fl ittige til at søge om enkelttilskud til medicin, hvilket betyder, at du i Svendborg har gode muligheder for at få den nyeste og mest moderne medicinske behandling, hvis du får brug for det. Middellevetiden i Svendborg er 77,4 år.
Albertslund
Albertslund er en forstad med store naturområder beliggende 17 km fra København. Det er her, du skal slå dig ned, hvis du ønsker at bo i en kommune, der har en sundhedspolitisk vision om, at alle borgere og ansatte skal leve et sundt liv fysisk, psykisk og socialt. Kommunen har et mål om at bekæmpe ulighed i sundhed blandt borgerne, ligesom der er fokus på sundhedsfremme og forebyggelse. Albertslund er en af landets 13 KRAM-kommuner, der deltager i et landsdækkende projekt med fokus på Kost, Rygning, Alkohol og Motion. Det er der måske god grund til, for næsten 150 borgere ud af hver 1.000 er i behandling med blodtrykssænkende medicin, og 56 ud af hver 1.000 er i behandling for diabetes. Middellevetiden i Albertslund er 76,6 år.
Udskældt og rost. Holdningerne er delte, men sundhedsforsikringerne er kommet for at blive. På ganske få år er antallet af danskere, der er omfattet af en sundhedsforsikring eksploderet, og det er ikke længere kun direktører og de højtuddannede, der er forsikret.
Danskerne har taget sundhedsforsikringerne til sig. På blot et år er antallet af sundhedsforsikringer steget med næsten 40 procent, og 850.000 er nu omfattet af en sundhedsforsikringsordning. Det viser en ny rapport fra Forsikring & Pension, der samtidig fastslår, at danskerne også i højere grad bruger sundhedsforsikringerne. Hvor der i 2006 blev udbetalt 80 kr. i erstatning for hver 100 kr. præmie, blev der i 2007 udbetalt 90 kr. i erstatning for hver 100 kr. præmie. Og i modsætning til den gængse opfattelse er sundhedsforsikringer ikke kun for højtuddannede.
Faglærte og ufaglærte har også sundhedsforsikringer
»Der er nu så mange danskere, der har en sundhedsforsikring, at de forsikrede stort set er repræsentative for alle de beskæftigede i den private sektor. Det er i lige så høj grad de ufaglærte og faglærte, der har sundhedsforsikringer som personer med en videregående uddannelse,« siger administrerende direktør i Forsikring & Pension Per Bremer Rasmussen og påpeger, at andelen af ufaglærte, der har fået sundhedsforsikring, er vokset kraftigt siden 2002. Dengang vedtog Folketinget, at alle ansatte på en arbejdsplads skal være omfattet af en sundhedsforsikringsordning, hvis den arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikring skal være skattefri for medarbejderne. Det betyligder, at lavtlønnede og personer med svagt helbred omfattes af den samme dækning som højtuddannede og personer med godt helbred.
A- og B-hold
Ifølge Per Bremer Rasmussen er lovændringen fra 2002 et eksempel på, at Folketinget kan regulere området og modvirke en opdeling af de beskæftigede i et A- og B-hold. Men det ændrer ikke ved, at sundhedsforsikringer stadig primært er for folk i arbejde, og Per Bremer Rasmussen opfordrer da også politikerne til at adressere den problemstilling.
»Politikerne bør forholde sig til dækningen af personer uden for arbejdsmarkedet. Bør personer, der bliver ledige, være omfattet af en sundhedsforsikring, og hvem skal i givet fald betale? Selvom der ikke er en Aog B-holdsproblematik blandt de beskæftigede, er det klart, at sundhedsforsikringer i dag de facto kun er for de beskæftigede,« siger Per Bremer Rasmussen.
Et fattigere samfund
Og det er netop det faktum, der optager formand for FOA Dennis Kristensen. Selv om flere og flere af hans medlemmer, nemlig de ufaglærte, ifølge rapporten fra Forsikring & Pension er kommet med på sundhedsforsikringsbølgen, ændrer det ikke ved, at Dennis Kristensen grundlæggende er imod sundhedsforsikringer.
»Jeg er imod sundhedsforsikringer, hvor man kan betale sig til at komme hurtigere til. Vi er i forvejen alle dækket af staten, men det er lykkedes forsikringsselskaberne at komme frem med noget, som vi i virkeligheden allerede er forsikret for, og det er dygtigt gjort. Men når vi alle sammen har fået den sundhedsforsikring, hvem skal vi så springe over,« spørger formanden og giver selv svaret: »Det bliver bistandsklienterne, pensionisterne og dem på torvet. Det synes jeg, vi får et fattigere samfund af.«
Sundhedsforsikringer
fordobles på få år Men selvom Dennis Kristensens holdning til sundhedsforsikringer er ganske klar, er der ikke noget, der tyder på, at sundhedsforsikringerne er på retur. Tværtimod vil antallet af sundhedsforsikringer blive ved med at stige i de kommende år, spår underdirektør i PFA Anette Damgaard.
»850.000 danskere er nu omfattet af en sundhedsforsikring, men jeg forventer, at det tal vil være fordoblet om 2-3 år. Medarbejderne efterspørger sundhedsforsikringer, og derfor bliver forsikringerne i stigende grad en del af den pensionspakke, som vi leverer til virksomhederne,« siger Anette Damgaard og fortsætter: »Vi oplever mere og mere, at også de offentlige arbejdspladser efterspørger sundhedsforsikringer – kommunerne for eksempel efterspørger sundhedsforsikringer som en del af deres lønpakke.«
Supplement til det offentlige
Anette Damgaard mener i øvrigt ikke, at det er et problem for det offentlige sundhedsvæsen, at sundhedsforsikringerne for alvor er blevet etableret. »Jeg ser sundhedsforsikringerne som et supplement til vores sundhedsvæsen. Danskerne efterspørger sundhedsydelser, så der er et behov i samfundet for forsikringerne. Det er helt afgørende, at vi har en god offentlig sektor, men jeg ser ikke noget problem i, at vi som et supplement også har private udbydere,« siger Anette Damgaard og understreger, at det private udbud i forhold til det offentlige udgør en meget lille andel.
Ifølge Forsikring & Pension sikrer sundhedsforsikringerne, at syge vender hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet, og at køen til det offentlige sundhedsvæsen bliver kortere.
Alligevel er der store udsving mellem landsdelene.
Reducering af kolesterolindholdet i blodet hører i dag til et af de helt store behandlingsområder i Danmark. I 2007 var 440.000 danskere i behandling med et kolesterolsænkende lægemiddel. I 2003 var blot 190.000 personer i behandling med et kolesterolsænkende lægemiddel. Der er imidlertid forskel fra landsdel til landsdel på, hvor mange patienter der er i behandling.Hvor godt 8 pct. af den samlede befolkning var i behandling mod forhøjet kolesterol i 2007, var andelen 9,4 pct. i Region Nordjylland og blot 7,25 pct. i Region Hovedstaden. Dermed var hele 30 pct. fl ere i behandling i Nordjylland set i forhold til Region
Hovedstaden.
En nærmere opgørelse af forbrugsmønsteret i 60 geografi ske områder i Danmark viser, at der er betydelig forskel mellem de enkelte områder. Hvor det gennemsnitlige salg af kolesterolsænkende medicin pr. indbygger i de første seks måneder af 2008 i hele landet lå på 24,77 kr., lå salget på 37,58 kr. i Frederikshavn og 13,95 kr. i området Vesterbro/Christianshavn. En variation på henholdsvis 52 pct. over og 44 pct. under landsgennemsnittet – og næsten 300 procent mellem Frederikshavn og Vesterbro/
Christianshavn.
Det er dog netop i landets yderområder, som for eksempel Frederikshavn, at der de seneste år er sket stigninger i salget af kolesterolsænkende medicin. En kraftig medvirkende årsag er, at i Frederikshavn er 26,2 pct. af befolkningen over 60 år, hvilket er blandt de områder med den relativt største andel af +60-årige i befolkningen.
 |
|
 |
Selv i et lille land som Danmark er der store forskelle i udnyttelsen af de moderne medicinske behandlinger. Det viser en analyse, som medicin&mening har foretaget.
Bor du i Thisted, Fjerritslev, Nørresundby, Holstebro eller Hedensted, er der ringe sandsynlighed for, at din læge tager de nye moderne medicinske behandlinger i brug. Modsat gælder det, at hvis du bor på Amager, på Vesterbro i København, i Hillerød, Ballerup, Roskilde og i ydre Århus, så er der markant større sandsynlighed for, at de nye moderne lægemidler anvendes i sygdomsbehandlingen.
Ud af de 15 nye lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen i 2007 og 2008 har vurderet i forbindelse med en tilskudsansøgning, har lægerne i Holstebro, Hedensted, Thisted, Fjerritslev og Nørresundby alene taget de 8 i anvendelse i første halvår af 2008. Modsat har lægerne i København (Amager, Vesterbro/ Christianshavn), Hillerød, Roskilde og ydre Århus i løbet af første halvår af 2008 udskrevet recept på næsten alle, det vil sige 14 ud af 15 lægemidler, som Lægemiddelstyrelsen siden 1. januar 2007 har vurderet efter virksomhedernes ansøgninger om tilskud.
Store udsving
Hos Lægemiddelindustriforeningen er cheføkonom Jørgen Clausen overrasket over udsvingene: »Alle, der følger dette område, er klar over, at vi i Danmark er blandt de ”sløveste” lande til at tage de nye medicinske behandlinger i anvendelse, men at der er så store udsving mellem landsdelene er alligevel overras kende. Kortet viser med stor tydelighed, at befolkningen i landets yderområder ikke får den nyeste og bedste medicinske behandling, og det kan meget vel betyde, at patientbehandlingen i sidste ende bliver dyrere, fordi de andre dele af sundhedsvæsenet, eksempelvis sygehusene, belastes unødigt.«
|
|